Jannie anbefaler

Jannie anbefaler

Af Anna
26.02.21
Børnebibliotekar Jannie anbefaler to gode bøger til weekenden

Lille Myr af Benji Davies
Lille Myr er den mindste af alle haletudserne i søen. Hun er god til at holde sig skjult for gedden, men flere og flere af hendes søskende forsvinder. En dag er Lille Myr helt alene. Hun får snart sine ben og stikker hovedet over vandet. Og pludselig er hun ikke så alene mere. En flot illustreret billedbog for de 3-6 årige. Den giver en god snak undervejs om at føle sig lille og se andre der kan mere end en selv. Og om at være forsigtig med mod på rette tidspunkt. En stor historie for de mindste om at vokse. 

Jeg vil gå forrest af Richard Byrne
En interaktiv billedbog. Elvis der er mindste elefant i flokken, vil ikke gå bagest på vej ned til søen. Derfor skal man som læser hjælpe ham med at lokke de andre elefanter væk fra deres plads i rækken. En hurtig læst og sjov billedbog, der i den grad får involveret det barn den læses for. For 3-5 årige.