Byen er fuld af spøgelser med gysende gode historier

Af Anna
19.10.20
Det spøger på BOK! Rundt omkring på udendørsarealerne ved Nykøbing og Asnæs Bibliotek svæver der nemlig venlige biblioteksspøgelser rundt.

Spøgelserne er kommet til biblioteket i anledning af Halloween, og med sig har de bragt nogle gyseligt gode historier. Scan QR-koden på maven af spøgelset og hør én af vores børnebibliotekarer læse op fra en gyserhistorie for børn. Scan QR-koden på spøgelsets ryg og lån hele bogen. 

Historierne er for børn i aldersgruppen 9-13 år. Find bøgerne fra spøgelserne herunder. 

(OBS spøgelserne er hængt op rundt om biblioteket i Nykøbing, og de kommer op i Asnæs onsdag d. 21. oktober. De bliver taget ned igen i uge 45)