Moderskabet

07.05.18
Vi ser nærmere på moderskabet og giver vores bud på skønlitterære titler, der går tæt på moderskabet - på både godt og ondt.

Moderskabet er noget helt særligt og essentielt. Rent biologisk drejer det sig om graviditeten, at føde, at amme – det livgivende. Det i sig selv er fantastisk, men det er også meget mere.

Moderskabet tillægger man visse egenskaber som moderkærlighed, omsorg, ømhed, tålmodighed, hengivenhed. Egenskaber, der har en stor indflydelse på barnets udvikling. Et forhold, der understreges af iagttagelser om dårlig trivsel og mangelfuld udvikling hos børn, der ikke har modtaget tidlig omsorg i tilstrækkelig grad. Og for mange kvinder er omstillingen til moderskab forbundet med store psykiske vanskeligheder, der præger både deres og børnenes tilværelse negativt.

Skønlitteraturen beskæftiger sig ofte med moderskabet. Af bøger om at blive mor kan nævnes Maja Lucas’ ”Mor”, der går tæt på en fødselsdepression. Eller klassikeren ”Vinterbørn”, der ikke før eller siden er gjort efter. Er du nysgerrig på mor-barn forholdet er der meget at dykke ned i. Her kan nævnes ”Niksen”, en amerikansk debutroman om manglen på en mor. Den selvbiografiske bog ”Den der lever stille” af Leonora Christina Skov. Eller ”Erindring om kærligheden” af Kirsten Thorup, for hvilken hun modtog Nordisk Råds Litteraturpris 2017.

Vi har nedenfor udvalgt nogle fantastiske bøger, der handler om moderskabet.

 

Kilder:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/der-mangler-skoenlitteratur-om-det-stoerste-i-livet

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/moderskab

Materialer