Påskeæg til børnefamilierne fra Filminstituttet

07.04.20
Dovendyr og lygtefisk, små prinser og gavmilde pindsvin, fantasivenner og dyr, der laver stensuppe. Du kan møde dem alle i "Børnebiffen online" til børn over 3 år.

Påsken er lige om hjørnet, og nu er der godt nyt til børnefamilier, der trænger til en hyggestund sammen. Filminstituttet har nemlig samlet et udvalg af de bedste film fra Børnebiffen og lagt dem på streamingsitet Filmcentralen. Her kan man se filmene ganske gratis og uden login.  Klik her for at få adgamg til sjove, skæve og tankevækkende film til de yngste filmelskere. 

OM BØRNEBIFFEN

’Børnebiffen online’ er et særligt tilbud i denne tid, hvor mange familier tilbringer meget tid hjemme.

Børnebiffen er normalt en biografordning, der viser korte kvalitetsfilm for børn mellem 3 og 6 år – og deres voksne. Der er forestillinger for både børnehaver og familier.

Oprindeligt skrevet af Heidi Buur, Rebild Kommunes Biblioteker.