Højtlæsning er lykken

Højtlæsning som læring

Højtlæsning skaber grobund for læring hos barnet. Barnet får gennem højtlæsningen ikke blot en god historie, men også udvidet ordforråd, kendskab til sprogets lyde og forståelse af verdenen omkring og i os. Bøger kan helt fra barnet er 5-6 måneder være en aktiv medspiller i sprogforståelse og medvirke til tidlig literacy – evnen til at læse og skrive. Literacy er vigtig for muligheden for at lære at læse og skrive senere i livet.

Bøgerne er også en medspiller, der giver ord og formuleringer, vi ikke selv bruger til hverdag. På den måde vokser barnets ordforråd og gør det lettere for barnet at sætte ord på dets oplevelser. Netop ordforråd er vigtigt at bygge op. Størrelsen på ens ordforråd er svært at gøre større eller indhente, når man går gennem livet. Et stort ordforråd hjælper en med læseforståelsen, hvilket gør det lettere at gennemføre en uddannelse, da man simpelthen tilegner sig viden lettere. Når barnet selv skal lære at læse, har barnet allerede forståelse for opbygningen af en bog, for rytme og opbygning af skriftsprog.

Men hvad har det med lykke at gøre? Når et barn får mulighed for at sætte ord på ting, får det også mulighed for at sætte ord på ønsker og følelser. Der følger frustration med, når man ikke kan udtrykke alt det, der rører sig indeni. Vi har nok alle oplevet at se et lille barn kaste legetøj fra sig med skrig og skrål i afmagt. Med et godt ordforråd får barnet mulighed for at bede om hjælp og mulighed for at sige, når noget er svært. Og det gør både børn og forældre lykkeligere.

Det narrative selv

Når børn er omkring 2-3 år begynder de at fortælle historier om dem selv og deres verden. Det kalder udviklingspsykolog Daniel Stern, at barnets narrative selv udvikles. Med et godt ordforråd får barnet ord til at skabe sin egen fortælling over for andre, og højtlæsning giver barnet mulighed for at reflektere over, hvem det er, og hvordan det adskiller sig fra andre.

Bøger gør det muligt at se sig selv udefra og giver mulighed for at se, hvad andre tænker og føler. Når man læser en bog højt for et barn, får barnet øje på de ligheder, der er mellem hovedpersonen i bogen og dem selv. Og gennem dialog med den, der læser, kan barnet få sat ord på ukendte begreber, som de måske genkender sig selv i. Dette gælder i øvrigt også for højtlæsning for voksne. Tanker om det læste kan deles og interneres i ens egen begrebsverden.

Omhandler bogen en måde at leve på eller oplevelser, barnet ikke selv har haft, så åbner og udvider det barnets horisont. Fx kan en bog om skilsmisse være irrelevant for barnet selv, men når det møder et andet barn, der har denne livserfaring, så er der en bedre forståelse for situationen. Bøger er en portal ind i andre måder at leve og føle, og for et barn, der er ved at finde sig selv, fungerer de som spejl. Det gør det lettere at tale om, hvor svært det er at holde op med at bruge sut, når man læser en bog, om en der har det på samme måde. Og det gør det også lettere for den, der læser at have et udgangspunkt for en måske svær samtale.

At kunne fortælle sin egen historie og have forståelse for andres er alt sammen med til at skabe relationer. For at danne en meningsfuld relation med andre, skal man netop kende og kunne udtrykke sin egen historie, men også kunne forstå andres historie, når de fortæller den. Samtidig er det også børns mulighed for at invitere til en samtale og selv aktivt skabe en relation.

Højtlæsning og fællesskab

Nu vi har fat i relationerne – det at sidde sammen og få læst højt eller læse højt skaber en helt særlig form for nærhed. Når du læser højt for dit barn, så sørg for, at der ikke er andet, der kan forstyrre – sluk tv, radio og mobil. Så der er ro til dels at høre alle ordene, der skal hjælpe med ordforråd, men også til at skabe et rum af nærhed, nærvær og intimitet. Det er en stærk følelse at sidde to mennesker sammen og have en fælles oplevelse. Det skaber en særlig relation, når man har et fælles tredje at kunne tale sammen om, også efter sidste side er læst. Tal om bogen, efter den er læst. Leg handlingen, og brug de nye ord i de følgende dage. Læser du højt for flere børn på en gang, er det vigtigt, at du ser og hører dem alle, så de også føler, at de er en del af det nærvær, der opstår. Kun få aktiviteter med børn, sætter fokus på stilhed, koncentration og nærvær i samme grad som at læse en bog.

Ofte glemmer man dog, at det at læse højt også skal være mere inddragende end ’bare’ at læse og lytte. Samtalen om det læste er temmelig vigtig. Og det er vigtigt at huske på, at barnets mening er mindst lige så gældende som den voksnes. Den tyske filosof og sociolog Jörgen Habermas taler om den ’herredømmefri samtale’, hvor ingen står over andre, og hvor alle har ret til at komme til orde. En sådan samtale giver barnet mulighed for at udtrykke sig frit og udvikle sin måde at kommunikere med andre. Barnet skal have mulighed for at sætte ord på sine tanker i et fællesskab uden frygt for, hvad andre tænker og siger.

Derudover giver højtlæsning en fælles referenceramme for barnet, dels i forhold til de personer, som var en del af højtlæsningen, men også i forhold til andre som barnet møder senere i livet. De fleste husker nok at have få læst bøger som ’Alfons Åberg’ højt som barn, og når man som voksen møder en artikel som ’Alfons Åberg har en mor’ i en avis, så ved man godt, hvem der er tale om – også selvom det er mange år siden, man har læst en bog om Alfons. Man kan aktivt tage del i snakken i frokoststuen, om det faktum at Alfons bor alene med far. Det virker måske banalt, men nogle børn vokser op uden bøger i deres liv, og derfor vil der være referencer, som ikke vil vække genklang. I vuggestuer og børnehaver kender alle børn Gurli Gris, Alfons og Alberte. Og når de starter i skole kender de fleste Vitello, Lasse-Leif og Villads fra Valby. Det, at man har hørt de samme historier og kender de samme figurer, skaber et fælleskab, på trods af hvad man ellers har med sig i rygsækken.

Højtlæsning er virkelig lykken!

Ja, det synes vi her på børnebiblioteket. Og som du kan læse, er det ikke bare noget vi siger. Vi mener det faktisk. Det er ikke kun fordi vi selv elsker bøger – ok, det er også lidt derfor – men fordi vi gerne vil fortælle, at højtlæsning kan så meget. Det er ikke ’bare’ at læse en god historie, selvom det i sig selv kan være grund nok. Det er også med til at udvikle sprog, forståelse for egne følelser og livssituationer, udvikle empati og sociale evner samt skabe nærvær, ro og hygge i hverdagen. Og så er det selvfølgelig også en måde at give en masse gode historier videre. Gode historier, mærkelige historier, uhyggelige historier, rørende historier, sjove historier og alle mulige andre slags historier, der gør os helt vildt lykkelige!

Kilder
’Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse’ af Anna Steenberg Gellert i magasinet Viden om læsning.

Daniel Sterns og neuropædagogikkens teorier