0 - 5 år

På biblioteket hjælper vi dig med at tage dit barns læseudvikling seriøst, men vi lægger også gerne både rum og materialer til hyggelige familiestunder i en ellers hektisk hverdag. Brug børnebiblioteket som et rart, gratis og afslappende udflugtsmål på en regnvejrsdag, og oplev hvordan freden sænker sig over hele familien når I sammen læser en hyggelig billedbog.

Ønsker du at give dit barn den bedste start i livet, så kommer du ikke uden om at læse en masse. Børn der får læst højt hver dag har nemlig lettere ved at lære at læse selv, når de starter i skolen. Højtlæsning øger også dit barns ordforråd og evnen til at danne billeder i hovedet.

Læsning er kort sagt fundamentet for rigtig meget læring.

Kom forbi en af vores afdelinger og kig sammen i de mange lækre billedbøger - hvis der er noget I synes om kan I bare tage det med hjem.

Det er både gratis at blive oprettet som låner og at låne skønne bøger, film og musik.  

Vi ønsker at gøre Odsherred Børnebibliotek til et favoritsted for familieudflugter. Har du forslag til hvordan vi kan forbedre os, er du altid velkommen til at skrive til Thomas Smedebøl på thesm@odsherred.dk