Arbejdsgrupper

Deltag i Odsherred Lokalarkivs traditionsrige arbejdsgruppemøder.

Vores lokalhistoriske arbejdsgrupper mødes i Aksen på Asnæs Bibliotek hver 2. og 4. onsdag kl. 14-16.30 (oktober til april) og på Vig Bibliotek/Odsherred Lokalarkiv hver tirsdag kl. 14-16 (september til maj).

Du kan frit møde op i arbejdsgrupperne i Asnæs og Vig. Her kan du være med til fx billedregistrering eller slægtsforskning. I Vig kan du desuden også arbejde med digitalisering af film- og lydoptagelser samt hjælpe med sortering og registrering af Lokalarkivets materialer.

Du er velkommen til at arbejde med andre emner efter eget valg. Fx at skrive dine erindringer eller skrive artikler/bøger om emner af lokal art.