Musik

Trio Guldagger+ med Pete Repete

Tid
20:00 - 22:00
Pris
Billet: 150 DKK
Sted
Pakhuset Nykøbing Sj.
Vesterbro Torv 4,
4500 Nykøbing Sj
Lørdag den 31. oktober kan du opleve Trio Guldagger+ og keyboardtroldmanden Pete Repete i en musikfortælling om danske sangskrivere gennem de seneste 50 år.

Til denne koncert inviterer Trio Guldagger+ publikum med på en musikalsk rejse gennem de seneste 50 års danske sangskrivning, hvor levende fortolkninger og personlige fortællinger går hånd i hånd.

På programmet er sange af blandt andre Sebastian, Anne Linnet, TV-2, CV Jørgensen, Tue West, Carl Emil Petersen og Soleima. Undervejs fortæller Trio Guldagger+ om sangenes ophav, den tid, de er skrevet i, og de strømninger, der har været med til at forme dansk musik. Det giver koncerten en ekstra dimension og sætter både musikken og teksterne i perspektiv.

Trio Guldagger+ består af Mette Guldagger (sang), Albert Madsen (guitar og sang), Per Larsen (guitar, sang og fortælling) og Anders Heidelbach (kontrabas).

Spil dansk i uge 44

I anledning af Spil Dansk-ugen får Trio Guldagger+ selskab af keyboardspilleren og komponisten Pete Repete, som gennem årtier har sat sit præg på dansk musik. Han har blandt andet spillet med CV Jørgensen, Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Malurt, Big Fat Snake, Michael Falch og mange flere.

Med fire stemmer, guitarer, kontrabas, percussion og Pete Repetes karakteristiske keyboardspil er der lagt op til en stemningsfuld koncert, der hylder den danske sangskat og de historier, der binder os sammen.

Dørene åbner kl. 19.