Foto: Robin Skjoldborg
Foredrag

Koncertforedrag med Anne Dorte Michelsen

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 150 DKK
Sted
Pakhuset Nykøbing Sj.
Vesterbro Torv 4,
4500 Nykøbing Sj
Onsdag den 4. november kan du opleve Anne Dorte Michelsen i et personligt koncertforedrag om livet, musikken og erindringsbogen "Synger du stadig?".

Mød en af Danmarks mest markante sangskrivere, når Anne Dorte Michelsen gæster Pakhuset med et koncertforedrag med udgangspunkt i erindringsbogen Synger du stadig? Her inviterer hun publikum med på en personlig rejse gennem et liv i musikkens tegn – fortalt med både humor, ærlighed og varme.

Succes, modgang, tab og nye begyndelser

Gennem fortællinger og musik deler Anne Dorte Michelsen sine erfaringer fra en lang karriere i dansk musikliv. Hun fortæller om barndommen, ungdommen i 1970'ernes og 80'ernes Aarhus og København, den pludselige succes med Tøsedrengene, livet som soloartist og om at finde vej gennem modgang, tab og nye begyndelser. Samtidig giver hun et indblik i de sange, der har fulgt hende gennem livet, og hvordan de er blevet til.

Anne Dorte Michelsen er kendt som sanger og sangskriver i blandt andet Tøsedrengene, Venter på Far og fra sin mangeårige solokarriere. Hun er desuden vært på DR's radioprogram To vers og et omkvæd.

Dørene åbner kl. 18.15.