Bibliotek
Pakhuset Nykøbing Sj.Tigeroak bygger bro mellem blød soul og eksperimenterende jazz. Bag deres komplekse rytmer, poetiske melodier og overraskende elektroniske effekter står producer og lydkunstner Laurits Steen Møberg og vokalist Anna Prinds.
Fra debut til DMA-pris
Siden debuten i 2019 har Tigeroak markeret sig som et af de mest spændende navne på den danske musikscene. De har modtaget to DMA-nomineringer, vundet prisen for Årets Jazzsingle med "Living and Living" og høstet flotte anmeldelser for deres intense livekoncerter – blandt andet på Roskilde Festival. Debutalbummet blev indspillet i de legendariske Abbey Road Studios i London, og bandet har spillet koncerter i både Europa og Asien.
På scenen dyrker Tigeroak nærvær, spontanitet og det stærke musikalske fællesskab, som har været drivkraften siden begyndelsen. Publikum kan se frem til en sommerkoncert fyldt med varme, dybe lydlandskaber og stærke melodier.
Praktisk
Der kan tilkøbes lune frikadeller, veggiedeller eller en skive surdejsbrød med ost. Maden skal bestilles på forhånd som tilkøb til billetten og serveres kl. 12 inden koncerten.
Fri entré med billet for børn under 12 år.
Dørene åbner kl. 12.