LYKKEN ER ... i PAKHUSgalleriet
LYKKEN ER ... i PAKHUSgalleriet

Om dette arrangement

Tid
(I åbningstiden)
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Udstilling

Udstilling: LYKKEN ER ...

01.02.20 - 29.02.20
Februars temamåned åbner med en udstilling i PAKHUSgalleriet med fokus på lykken i Odsherred.

Udstillingen består blandt andet af en imponerende samling af foto-portrætter af 150 odsinger. Som beskuer kan man læse om deres sorger og glæder, og hvad de forstår ved lykken. Det giver et øjebliksbillede af lykken set gennem øjnene på odsingerne.

I galleriet finder du to lykketræer, som beskuerne løbende kan hænge sedler på og dele på sociale medier – en interaktiv udstilling, der løbende udvikles og vokser med publikums engagement.
Lektor ved Syddansk Universitet, Pia Heike Johansen, er forskningsleder ved projektet ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’. Du kan se et udsnit af de billeder og resultater, Pia har fundet frem til i hendes forskning om livskvalitet for dem, der bor på landet.

LYKKEN ER ...

I februar måned stiller vi skarpt på lykken og spørger, hvad lykken er? Den er stor og bred og svær at sætte på formel. Det kan være det der korte øjeblik af lykke, den sanselige lykke, når du hører, smager eller ser noget særligt dejligt. Eller den brede lykke, den lykke du oplever, fordi du er tilfreds i dit liv, fordi du har gode venner, familie og et godt arbejde.

Vi inviterer forfattere, musikere, professorer og livskunstnere til at gøre os klogere på lykken. Vi vil diskutere og holde et spejl op, der kan vække til eftertanke og refleksion. Vi ”ryster posen”, skaber nye tanker om det gode liv og får forhåbentligt lykken lidt tættere på os alle sammen.

Åbningstider

Ma-to: 12-16
Fr-lø: 11-15
Sø: Lukket

Udstillingen kan ses frem til d. 29. februar.