LYKKEN ER ... i PAKHUSgalleriet
LYKKEN ER ... i PAKHUSgalleriet

Om dette arrangement

Tid
13:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Udstilling

Fernisering: LYKKEN ER ...

01.02.20
Kom til fernisering for udstilling om lykken.

Februars temamåned begynder med denne udstilling i PAKHUSgalleriet med fokus på lykken i Odsherred. Udstillingen åbnes af Per Kragh, formand for lokaldemokratiudvalget i Odsherred.

Udstillingen består blandt andet af en imponerende samling foto-portrætter af ca. 120 odsinger, taget af fotograf Pia Schellerup. Du kan læse om deres sorger og glæder, og hvad de forstår ved lykken - et øjebliksbillede af lykken set gennem øjnene på odsingerne. Derudover finder du to lykketræer, som beskuerne løbende kan hænge sedler på og dele på sociale medier – en interaktiv udstilling, der løbende udvikles og vokser med publikums engagement. Du får også et indblik i forskningsprojektet ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’. Forskningsleder og lektor ved Syddansk Universitet, Pia Heike Johansen, præsenterer forskningen indtil nu med masser af spændende billedmateriale.

LYKKEN ER ...

I februar måned stiller vi skarpt på lykken og spørger, hvad lykken er? Den er stor og bred og svær at sætte på formel. Det kan være det der korte øjeblik af lykke, den sanselige lykke, når du hører, smager eller ser noget særligt dejligt. Eller den brede lykke, den lykke du oplever, fordi du er tilfreds i dit liv, fordi du har gode venner, familie og et godt arbejde.

Vi inviterer forfattere, musikere, professorer og livskunstnere til at gøre os klogere på lykken. Vi vil diskutere og holde et spejl op, der kan vække til eftertanke og refleksion. Vi ”ryster posen”, skaber nye tanker om det gode liv og får forhåbentligt lykken lidt tættere på os alle sammen.

Åbningstider

Ma-to: 12-16
Fr-lø: 11-15
Sø: Lukket

Udstillingen kan ses frem til d. 29. februar.