Om dette arrangement

Tid
15:00
Pris
100 Kr
Bibliotek
Target
For alle
Musik

Trio Diversity i PAKHUSgalleriet

02.08.20
”Diversity Trio” er 2 klassiske fløjtenister i mødet med den garvede jazzbassist, Mads Vinding. De tre musikere har hentet det bedste fra hver af deres verdener og tradition, og således spænder repertoiret over værker af J. S. Bach til svensk og irsk folkemusik og danske salmer, når fløjternes lyse natur får klangbund af den varme og fyldige bas. En koncert med Diversity er præget af uhøjtidelighed, nærvær, alsidighed, virtuositet og nerve,- en oplevelse, der spreder stor glæde, eftertænksomhed og begejstring hos de fleste.

Helene Simonsen, fløjte


Helene Simonsen er uddannet på hhv. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Swedish National Orchestra Academy med studier hos prof. Manuela Wiesler og Cecilie Løken. Hun debuterede i 2005 med rosende anmeldelser.


HS har spillet i en række symfoniorkestre såsom Det Kgl. Kapel, DR Underholdningsorkestret og som solofløjtenist i Malmö Symfoniorkester. Hun har fået dedikeret en række værker af landets fremmeste komponister bl.a. Karsten Fundal, Peter Bruun, Fuzzy og Andy Pape m.fl. Hun har medvirket på adskillige pladeindspilninger og modtaget en række legater fra danske og udenlandske fonde.

Derudover har Helene Simonsen stiftet firmaet Keynote, som arbejder aktivt med at bygge bro mellem musikken og erhvervslivet. 

Mads Vinding, bas


Bassist, født 7 december 1948 i København.


Et eksempel på dansk jazz i verdensklasse. Et af de absolutte "bas-esser" med mere end 600 pladeudgivelser bag sig. Han er indehaver af en imponerende "recordliste" af engagementer med jazzmasters som f. eks.
Herbie Hancock og Dizzy Gillespie.


Mads Vinding har spillet over det meste af verden, produceret plader, skrevet filmmusik og har modtaget flere priser – Her i blandt kan nævnes: 1. pris som bedste solist i den internationale radiokonkurrence Nordring i 1978, Palæ's Jazz Pris i 1997 samt Dansk Musiker Forbunds Hæderspris 2008.

Isabella Hübener Stockholm, fløjte


Isabella Hübener har siden sin mastereksamen fra Royal Concervatoire of Scotland i 2013, været en aktiv kammermusiker og freelance orkestermusiker. Hun assisterer jævnligt i alle de danske landsdelsorkestre samt Det Kgl. Kapel, og også i flere af de svenske orkestre.


Som kammermusiker, har hun gjort sig særligt bemærket med den utraditionelle, prisbelønnede, performance-duo, inDuo, for sopran og fløjte, sammen med sopranen, Sofie Elkjær Jensen.


Isabella kan også opleves som quizdeltager i ’Den Klassiske Musikquiz’ på DRK. Her har hun deltaget i alle sæsoner og kommer også til at dyste med igen i sæson 3, som sendes i efteråret 2018. 

Koncerten er støttet af Statens Kunstfond