Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:30
Pris
0 Kr
Lokalitet
Danmark
Tickets
Billetsalg lukket
Musik

SYMFONIORKESTER INVITERER ”INDEN FOR” I ODSHERRED

11.10.18
Den 11. oktober 2018 rykker Copenhagen Phil – hele Sjællands symfoniorkester ind i Borren Højby Idræts- og Kulturcenter med den unikke koncertoplevelse ”Open Orchestra” – og inviterer publikum til at gå rundt midt inde i musikken

Under ”Open Orchestra” koncerten i det nye kulturcenter kan publikum komme på en rejse gennem den klassiske musik. Her kan man nemlig gå frit rundt i musikken og komme helt tæt på orkestrets 65 spillende musikere og instrumenternes kraft, da hele symfoniorkestret står spredt ud i rummet som en musikalsk labyrint. En unik koncertoplevelse, hvor det store orkester inviterer ‘inden for’ i symfonierne – helt ind i musikkens maskinrum. Herinde skal publikum opleve klassiske højdepunkter fra bl.a. Tjajkovskijs ”Romeo & Julie”, Sjostakovitjs 10. symfoni og Griegs ”Morgenstemning” – samt filmkomponisten over dem alle, John Williams og hans ”Star Wars”.

700 skoleelever er med

Forud for koncerten har 700 skolebørn fra 9 af lokalområdets folkeskoler stiftet bekendtskab med den klassiske musik via ”Open Orchestra”. Orkestrets musikere har nemlig besøgt klasseværelserne i mindre ensembler og introduceret børnene til den levende musik. Skoleinitiativet er blevet til med støtte fra Odsherred Kommune – det er derfor gratis for de medvirkende klasser og afsluttes med tre ”Open Orchestra” skolekoncerter om formiddagen den 11. oktober, hvor eleverne møder det store symfoniorkester i Borren Hallen.

 

Virtual reality

Før aftenkoncerten den 11. oktober kan publikum prøve kræfter med Copenhagen Phils virtual reality satsning: ”Open Orchestra VR”. En halv time før koncertstart kan publikum iføre sig et sæt VR-briller og opleve tre af aftenens værker på ‘tætteste’ hold.

 

Billetter til koncerten den 11. oktober kl. 19:30 er gratis. Gratisbilletter kan afhentes på bibliotekerne i Nykøbing og Asnæs samt på www.odsbib.dk

 

”Open Orchestra” er udviklet med støtte fra Nordea-fonden. Koncerten er støttet af Odsherred Kommune, der også støtter, at de tilmeldte klasser får et musikerbesøg i skoletiden.