Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:30
Pris
150 Kr
Lokalitet
Danmark
Tickets
Billetsalg lukket
Musik

Odsherreds Kammermusikfestival - Hempel Glasmuseum

27.07.18
Musica Ficta, dirigent Bo Holten - Madrigalens renæssance

Musica Ficta har i de seneste fem år intenst helliget sig arbejdet med den italienske madrigals korte men vildt interessante blomstringstid (1580-1620). Denne vokalmusikkens svar på strygekvartetten, kastede i disse årtier intet mindre end omkring 15.000 madrigaler af sig, langt størsteparten af dem i det italienske sprogområde.

 

Madrigal-musikken er et af musikhistoriens absolutte apex-momenter, nu på godt 400 års afstand desværre ikke helt så påskønnet som fortjent. Men Musica Ficta har i de sidste år, takket være en generøs bevilling fra Beckett-Fonden, været i stand til at hellige sig genrens helt specielle og ofte kontroversielle krav. Sangerne skal ikke blot ornamentere musikken i udstrakt grad, men der kræves direkte improvisation og spontan kreativitet, ganske uvant for de fleste klassiske musikere at frembringe melodier og klange der IKKE er noteret i noderne. Dette kræver naturligvis meget stort stilkendskab, hvilket vi har forsøgt at tilegne os i de seneste år, – ikke mindst ved adskillige studierejser til Italien.

 

Madrigalerne er ikke blot små festlige miniaturer. De største komponister (de Wert, Marenzio, Gesualdo og Monteverdi) skaber store mangesatsede helheder, og Musica Fictas store stilkendskab forlener disse værker med en sjældent hørt dybde og udtryksstyrke. Forbered dem på en koncert med musik af en kvalitet der aldrig siden er overgået.