Om dette arrangement

Tid
15:00
Pris
75 Kr
Bibliotek
Target
For alle
Musik

Koncertfortælling om Sebastian i Aksen

20.10.19
Trio Guldagger+ hylder Sebastian og takker for alle sangene.

I denne koncertfortælling hylder Trio Guldagger+ de mange smukke melodier, de flotte arrangementer, de humoristiske tekster, den elegante samfundskritik og de store kærlighedssange af Sebastian.

Koncertfortællingen byder på en stribe af Sebastians store sange: »Når lyset bryder frem«, »Rose«, »Romeo« og »Måske ku’ vi«, ligesom man vil kunne synge med på de store musicalsange som fx »Mattissong« og »Fuld af
nattens stjerne«. Det hele kædes sammen af en række små fortællinger og anekdoter om Sebastian og hans musikalske liv.

Trioen består af: Albert Madsen, Mette Guldagger og Per Larsen. Trioen får desuden følgeskab af Anders Heidelbach.

Om musikerne:

Albert Madsen, musiker og sangskriver
Albert har spillet akustisk ragtimeblues-guitar i snart 45 år og har altid skrevet hele sit materiale selv. Han hører til blandt de fineste sangskrivere og troubadourer, blandt andet fordi hans iørefaldende melodier og ærlige, personlige, følsomme og sjove sange, ofte rammer plet hos publikum. Han tog fat på guitaren som 15-årig inspireret af blandt andre Bert Jansch, Ralph McTell, Stefan Grossmann og selvfølgelig fra de gamle bluesroots-mestre, med et touch af kærlighed til den skotsk-irske tradition.

Mette Guldagger, musiker og sanger
Aktiv musiker og korsanger i forskellige sammenhænge fra Politisk Rock til klassiske korværker, hvor særligt Tritonus koret fra København er begavet med hendes dejlige stemme. Og Sebastian sange kalder på en kvindestemme….

Per Larsen, folkemusiker og historiefortæller
Musikken har i såvel arbejdslivet som i privatlivet altid været en del af Pers DNA. Pers musikalske rødder er forankret i sangskrivertraditionen med bannerførere som Donovan, Dylan, James Taylor, Paul Simon og danske Sebastian.
Som aktiv musiker han han i 20 år spillet i Nice Guys - et Beatles-Jam orkester - og optræder nu med bla. solokoncerter i eget navn. Per er initiativtager til etableringen af Trio Guldagger.

Anders Heidelbach: Musiker og underviser på Den Rytmiske Højskole
Anders er musiker med stort ”M” og spiller i alle mulige sammenhænge og genrer. Han er nok mest kendt for sit fine basspil i ZiDiDADA. Anders er uddannet fra det rymiske musikkonservatorium og parallelt med livet som professionel musiker underviser han på Den Rytmiske Højskole i Odsherred.