Musik
AFLYST // Klassisk i PAKHUSgalleriet: Strygerkollektivet
06.02.22
Koncerten med Strygerkollektivet er desværre aflyst på grund af sygdom. Vi annoncerer ny dato her på odsbib.dk, så snart vi har den. Hvis du har købt billet, får du dine penge refunderet.
Den bedste filmmusik er gennem årene blevet til kæmpe hits og har fået stjernestatus på højde med de film, som musikken er med i – og mange af os kan genkende de mest populære numre efter kun få toner.
Til koncerten med Strygerkollektivet kan du glæde dig til at høre nogle af de helt store temaer fra blandt andet Ringenes Herre, Harry Potter og Forrest Gump. Repertoiret indeholder desuden musik af nogle af filmbranchens mest ikoniske komponister som Hans Zimmer, Howard Shore og Nino Rota.
Om Strygerkollektivet
Strygerkollektivet er altid garant for unikke, smukke og nærværende øjeblikke. Med på scenen er Jenny Elving (violin), Herbert Boersma (violin), Christian Bønnelykke (viola) og Jule Trandrup Kock (cello).
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.