Om dette arrangement

Tid
15:00
Pris
100 Kr
Bibliotek
Target
For alle
Musik

AFLYST - ny dato kommer snarest - Katrine Ring

19.04.20
DJ, radiovært og kulturpersonlighed, Katrine Ring, gæster PAKHUSgalleriet med et DJ-sæt og foredrag om klassisk musik.

Katrine Ring fortæller om klassisk musik og de nye tendenser i klassisk musik. Hun er selv en aktiv deltager i tendenserne – dels som DJ med klassisk musik som speciale, dels som fast DJ og vært på radioudsendelsen Natsværmeren på P2. Hun interesserer sig for den tilgang til klassisk musik, som mange unge får via film og om det neoklassiske, som maner til ro og eftertanke med stor appel til yngre generationer.
Desuden er der jazzen, der nærmer sig det klassiske, og det klassiske, der bliver inviteret indenfor til ambient og stillemusikaftener fx i kirker. Der vil blive spillet musikeksempler i løbet af foredraget.

Om klassisk i PAKHUSgalleriet
Kunst og klassisk musik går smukt hånd i hånd. Vi introducerer derfor klassisk i PAKHUSgalleriet – en stribe klassiske søndagskoncerter i PAKHUSgalleriet, hvor du har mulighed for at nyde et glas vin eller en sodavand, se på kunst og lytte til dejlig musik. Arrangementsrækken starter med et musikalsk foredrag med Katrine Ring.

Vores smukke galleri i det gamle Pakhus er året rundt fyldt med kunstværker af samtidskunstnere. Galleriets lyse lokaler, der danner rammen for de klassiske koncerter, giver rum til ro, fordybelse og nærvær.
Koncerterne er udvalgt med særlig øje for rummets akustik og muligheder. Koncerterne er en række af musikalske oplevelsesrum, der kombinerer klassiske koncerter, foredrag og alternative vinkler på klassisk.  

Koncerten er støttet af Statens Kunstfond.