Om dette arrangement

Tid
12:00
Pris
90 Kr
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Lørdagsjazz

Steen Rasmussen Quinteto feat. Josefine Cronholm

14.10.23
Kom til Pakhusets stemningsfulde og traditionsrige Lørdagsjazz med nationale og internationalt anerkendte kunstnere. Konceptet er simpelt: jazz, når det er bedst – kombineret med god stemning, kolde fadøl og lune frikadeller.

Den svenske sangerinde Josefine Cronholm og den danske pianist Steen Rasmussen har sammen skabt koncertkonceptet ’Milton På Svenska’ – en hyldest til den brasilianske sanger Milton Nascimentos musikunivers. I Rasmussens og Cronholms fortolkning er de brasilianske tekster ikke bare oversat til svensk, de er også omskrevet ind til skandinaviske forhold, og det har i den grad givet musikken nyt liv. Til koncerten inviteres publikum indenfor i forunderlige og fortryllende fortællinger om livet, melankolien, kærligheden og udlængslen.

Orkestret består af de fremmeste kunstnere fra Sverige og Danmark i form af Josefine Cronholm (vokal), Anders Banke (saxofon og blæs), Fredrik Damsgaard (bas), Steen Rasmussen (piano) – foruden den brasilianske mestertrommeslager Celso de Almeida (trommer).