Om dette arrangement

Tid
12:00
Pris
90 Kr
Lokalitet
Pakhustorvet
Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sjælland
Arrangører
Pakhuset Kulturhus, Nykøbing/Rørvig Jazzfestival
Target
For alle
Lørdagsjazz

Lørdagsjazz med Søren Bebe Trio i Pakhuset

11.07.20
Trioen med pianisten Søren Bebe i spidsen udgav sidste år deres anmelderroste album “Echoes“. Albummet er det sjette i rækken fra den anerkendte danske jazz trio, som igennem årene har spillet i det meste af verden fra Hong Kong til Brasilien, over USA, Korea og det meste af Europa. Undervejs har de optrådt på prestigefyldte festivaler som Hong kong Jazz Festival, SxSW og EFG London International Jazz Festival

 

Den nye udgivelse byder på spritnye sange fra trioen, men også fortolkninger af en række kendte værker som Jørgen Malling's smukke “Jeg er træt og går til ro” og Edward Elgar's "Sospiri, op.70"

 

Altsammen holdt sammen af trioens umiskendelige smukke, nordiske klaver trio lyd.

 

Melankolien og klangskønheden er i højsædet, og trioen formår som ingen andre at få hver enkelt tone til at tælle. Men det er også musik som kan sprudle og swinge og de tre herrer går ikke af vejen for at mixe repertoiret, så der er noget for enhver smag - fra smukke salmer til fuldswingende Gershwin. 

 

De tre musikere komplimenterer hinanden til perfektion, og man er aldrig i tvivl om, at disse tre kender hver en hjørnesten i hverandres musikalitet.

Kort sagt: Dette er en publikumsvenlig trio, der spiller musik med melodi, men med et latent vulkanudbrud nedenunder hele tiden.

 

“Det er jazzy mindfulness. Lyden er vanvittig god. Musikken følger med. Det er ro til sjælen. Det er musik med et helende perspektiv. Smukt.” (Niels Overgård, JazzNyt)

 

“Dét, de tre tilsammen har skabt, er sublimt! Mesterligt! Intet mindre....”

(Ivan Rod, GAFFA)

 

 

”Det er knistrende og skarpt. Det er triojazz i verdensklasse!” (JazzNyt)

 

 

Der er mulighed for at bestille en frikadellesandwich - pris kr.: 40 - skal bestilles senest d. 9. juli kl. 13 her på siden under "bestil billetter".

 

Koncerten er et samarbejde mellem BOK og Nykøbing/Rørvig Jazzfestival.

 

 

Koncerten er støttet af Statens Kunstfond.