Om dette arrangement

Tid
12:00
Pris
75 Kr
Bibliotek
Target
For alle
Lørdagsjazz

Lørdagsjazz med Kira Martini Quartet i Pakhuset

19.10.19
Sange fra syd og nord med Kira Martini Quartet

Temaet er »Sange fra syd og nord«, når Kira Martini Quartet giver koncert. Repertoiret er alsidigt og varierer mellem de gamle amerikanske standards, sydende brasilianske perler, skandinaviske folkemelodier og egne kompositioner.
Der er krydderier fra syd og nord, og den røde tråd er kvartettens passionerede omgang med og kærlighed til materialet. Der spilles og synges med stor livskraft og smittende glæde.

Kira Martini Quartet er samlet af kapelmester og frontkvinde Kira Martini. Kvartetten har siden 2012 spillet adskillige koncerter i både ind- og udland. 
Kvartetten består af: Kira Martini, vokal; Marko Martinovic, flygel; Joel Illerhag, bas og Morten Ærø, trommer.

Om musikerne:

Kira Martini:
Professionel jazzsangerinde og sangskriver. Som ung sangerinde studerede Kira bla. jazz-studier ved kapelmester, pianist ved Radioens Big Band & komponist, Steen Holkenov. Hun har siden hen vokset sig til stærk og anerkendt stemme indenfor den
danske vokaljazz, og har flere albums bag sig, både i eget navn og som gæstesolist med forskellige orkestre. Hun har optrådt i bla. Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Portugal, Brasilien, & Frankrig. Kira har på faderens side svenske rødder, i Böhuslän,
hvor efternavnet Martini stammer fra. Hun nærer stor kærlighed for den Brasilianske kultur, og har tidligere været bosat for en tid i Nordøst staten, Céara, hvor hun spillede koncerter, studerede musikken og lærte at tale portugisisk.

Marko Martinovic:
Klassisk uddannet pianist, fra Esbjerg Konservatorium, med jazz som bifag, med mange års erfaring fra både den danske og udenlandske jazzscene. Opvokset i Tyskland, men bosat i Danmark siden 1988. Dansk mor, og på faderens side, rødder i Montenegro. Marko er udover at være en dygtig akkompagnetør, bla.også kapelmester i sin egen jazz-trio, TRIOSCOPE, og har udgivet 2 albums i eget navn, begge med selvkomponeret materiale. Marko har spillet med kunstnere som Debbie Cameron, Nulle & Verdensorkesteret, Fessor & his Jazzkings, Richard Boone, Ed Thigpen, m.fl.

Joel Illerhag:
Svensk bassist, uddannet kandidat i 2014 fra Rytmisk konservatorium i København, med studie ophold i bla. Holland & Tyskland. Nuværende studerende på Solistlinjen Københavns rytmiske Konservatorium. Joel har været fast bassist i Kira's orkester siden 2012, men har også spillet med mange andre forskellige både indenlandske og udenlandske kunstnere, bla. Carsten Dahl, Frederik Lundin, Jerry Bergonzi, m.fl. Ved siden af sit koncert-virke opfinder Joel også instrumenter, som f.eks. hans selvbyggede Swedish Harp Bass med 26 resonans strenge, som han spiller på i diverse sammenhænge, bla. med sit eget kor, Nephilim Ensemble, som han i 2017 også udgav pladen, ”Skuggor och Ljus” med.

Morten Ærø:
Uddannet kandidat & siden hen, solist fra Rytmisk musikkonservatorium i København. Morten Ærø's hovedinstrument er trommer, men han spiller adskillige andre rytmiske intrumenter også, som marimba, cymbalom, bas & klaver. Han har spilllet fast med i Kira's orkester siden 2012, men har derudover også spillet med orkester som f.ex. : Six City Stompers, Hugo Rasmussen All Stars, Fessor and his jazzkings, Kutimangoes, Jan Harbeck Quartet, Mames Babeganush, m.fl. Morten har turneret over hele verden, og spillet koncerter i både Brasilien, Rusland, Burkina Faso, Mali, Uganda, Kina, Europa, etc.

Medvirkende:
Kira Martini – vokal
Marko Martinovic – Flygel
Joel Illerhag – bas
Morten Ærø – Trommer

BILLETTER (100 stk) i forsalg og (50 stk) i døren.

Koncerten er støttet af Statens Kunstfond.