Lørdagsjazz
Jacob Fischer Kvartet feat. Zier Romme Larsen
21.10.23
Kom til Pakhusets stemningsfulde og traditionsrige Lørdagsjazz med nationale og internationalt anerkendte kunstnere. Konceptet er simpelt: jazz, når det er bedst – kombineret med god stemning, kolde fadøl og lune frikadeller.
Guitaristen Jacob Fischer stiller op på hjemmebanen i Pakhuset med en storsvingende kvartet bestående af nogle af de unge kæmpetalenter, der stormer frem på jazzscenen i disse år. Sammen kaster de sig til koncerten over jazzens skatkammer af efterårsevergreens.
Jacob Fischer har spillet flere tusinde koncerter og været en flittig gæst i Pakhuset gennem årene. Han kommer i selskab med pianisten Zier Romme Larsen, som er kendt for sit energiske og fintfølende spil og er modtager af Ben Webster-prisen. Også unge Matthias Petri, der er rigt brugt jazzbassist og blandt andet har spillet og studeret i New York, er med i truppen, som fuldendes af den svenske trommeslager Jacob Lindberg med fantastisk swing og drive.