Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:15
Pris
Fri entré
Bibliotek
Target
For alle
Livestream

Opera og livetransmission af Noyes Fludde

24.08.19
Nikolaj Koppel i samtale med Alan Gilbert og derefter Live-Transmission af Benjamin Brittens opera Noye’s Fludde fra Berwaldhallen i Stockholm.

Det Kgl. Bibliotek vil i år tilbyde nogle gratis livestreaming arrangementer direkte fra Den Sorte Diamant til folkebiblioteker over hele landet. Dette event er det første i rækken.

 

Dronningesalen i Den Sorte Diamant omdannes til luksuriøs operabiograf, når vi live-transmitterer Brittens monumentale opera 'Noye's Fludde' med 250 medvirkende fra Berwaldhallen i Stockholm. Inden da går stjernedirigenten Alan Gilbert på scenen i Diamanten i samtale med Nikolaj Koppel. I Den Sorte Diamant har Det Kgl. Bibliotek inviteret chefdirigenten for NDR Elbphilharmonie Orchester, violinist og tidligere musikdirektør for The New York Philharmonic den internationalt anerkendte orkesterleder amerikanske Alan Gilbert til en samtale med Nikolaj Koppel, som er iværksætter, pianist, tidligere chef for P2, den klassiske radiokanal på Danmarks Radio, samt underdirektør og musikchef i Tivoli i København.

Begge parter er en del af den internationale musikscene, og igennem deres mangeårige karrierer har de begge arbejdet med at skabe og producere exceptionel klassisk musik i samarbejde med nogle af de største kunstnere i verden.

Alan Gilbert som musikdirektør og chefdirigent for The New York Philharmonic, og nu som chefdirigent for NDR Elbphilharmonie Orchester. Nikolaj Koppel som anerkendt klassisk koncertpianist og musikchef for Tivolis Koncertsal i København.

De to musikere vil tale om kunsten at fortolke og åbne op for klassikerne. Hvordan gør man de gamle mesterværker attraktive for et moderne publikum? Gilbert har med New York Philharmonic bl.a. skabt fornyet international interesse for Carl Nielsens musik. Nielsens kompositioner spiller en vigtig rolle i Det Kgl. Biblioteks musiksamling. Koppel har i sit virke som koncertpianist også genfortolket Carl Nielsen og som musikchef arbejdet med de store klassikere.

De to internationale musikalske profiler vil også tale om Östersjöfestival og festivallens fokus på bæredygtighed og miljøbevidsthed. Kan musik og kultur skabe opmærksomhed omkring vor tids mest presserende emner? Hvordan forholder de to kunstnere sig specifikt til disse nutidige problemer? Kan vi redde Østersøen gennem musikkens følelsesmæssige samtale på tværs af grænser?

Efter samtalen følger en direkte Live-transmission fra Sveriges Radios Koncertsal, Berwaldhallen, hvor Benjamin Brittens opera Noye's Fludde, med 250 medvirkende musikere opføres. Publikum vil få en unik mulighed for at komme helt tæt på symfoniorkestrets musikere og performere i den filmede produktion, der tilbyder en anderledes dramatisk koncertoplevelse.

Arrangementet er gratis men med tilmelding - billetter kan hentes på Asnæs eller Nykøbing Bibliotek eller på www.odsbib.dk

 

Dørene åbnes kl.15:00. Gæster bedes møde senest kl. 15:30