Lys i mørket

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Litteratur

Skumringstime

15.11.21
Skumringstimen på biblioteket i Asnæs afholdes som en del af Foreningen Nordens Litteraturuge, og vil igen i år være med oplæsning ved Lene Vejlø. Årets tema er drømme og længsler i Norden.

Når Lene Vejlø fra Foreningen Norden til Skumringstime læser op af den ålandske forfatter Sally Salminens bog ”Katrina”, sker det som en del af et internationalt initiativ, hvor den samme tekst læses op på biblioteker i hele Norden og Baltikum.

Sally Salminens debutroman Katrina fra 1939 fik succes, da den første gang blev udgivet og er siden da blevet en klassiker. I bogen følger vi den unge Katrina fra Österbotten, der bliver lokket ind i et ægteskab med en fattig sømand, som tegner et forskønnet drømmebillede af parrets fremtid sammen. Da Katrina følger med ham til drømmenes Åland, viser virkeligheden sig at være betydeligt mindre romantisk, og hun støder på det ålandske klassesamfund. Historien om hendes liv i skærgården er en fantastisk læseoplevelse, hvor vi følger den stolte Katrina, som stædigt fortsætter med at kæmpe imod trods den modgang der møder hende.

Arrangementet er et samarbejde mellem Foreningen Norden og Biblioteket. Skumringstime har fri entré, men man bedes bestille billet på odsbib.dk.

 

Covid-19 retningslinjer for arrangementer i kulturhusene:
Du skal, da BOKs kulturhuse går ind under regeringens retningslinjer for indendørs serveringssteder, vise coronapas til arrangementer i Pakhuset og Aksen. Husk derfor at medbringe et gyldigt coronapas, som du kan vise i døren.