Inspirationsmøde for læsekredse - Asnæs
Er du med i en læsekreds, eller kunne du tænke dig at blive det? Kom til en hyggelig aften, hvor vi fortæller om bibliotekets tilbud til læsekredse og om relevante arrangementer. Vi krydrer desuden med et par gode bogtips og serverer kaffe og te. Mød andre, som også kunne tænke sig at læse og diskutere bøger – vi giver starthjælp til nye læsekredse.
Hvorfor blive en del af en læsekreds?
Det er sjovt at dele sin læseoplevelse med andre. Læsekredse er også en god mulighed for at stifte bekendtskab med litteratur, man aldrig selv ville vælge. Og så er det en fantastisk måde at lære nye mennesker at kende på.
Bibliotekets tilbud til læsekredse
På Odsherred Bibliotek hjælper vi allerede mere end 40 læsekredse, og vi hjælper selvfølgelig også gerne din. Vores tilbud omfatter bl.a. hjælp til litteraturvalg og bestilling af bøger. Læsekredse har udvidet lånetid, og vi har også en række bøger udvalgt særligt til læsekredse. Nye læsekredse kan få en læsekredskoordinator med til møder op til tre gange – så hjælper vi jer i gang med at finde en god mødeform og med at vælge litteratur.
Læsekreds nyhedsbrev
Udsendes tre gange årligt, med nyheder og tilbud af særlig interesse for læsekredse og deres medlemmer. Tilmelding på https://odsbib.dk/nyhedsbreve eller ved at sende en mail til heeha@odsherred.dk.
Kontakt
Hvis du har lyst til at være med i en læsekreds, starte en ny eller er interesseret i mere information om vores tilbud til læsekredse, kan du kontakte bibliotekar Eva Nielsen på evni@odsherred.dk – tlf. 59665013 eller bibliotekar Henriette Elkjær Smedebøl på heeha@odsherred.dk – tlf. 59665026.