Om dette arrangement

Tid
16:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Bogreception: Ulvetider – 4. roman om Martha Munk

26.01.24
”Ulvetider” er 4. roman om Martha Munk, som udkommer den 22. januar. Den 26. januar vil de to forfattere Pernille Plaetner og Marianne Rohweder præsentere krimien for alle interesserede på biblioteket i Nykøbing.  

En stor personlig tragedie gør, at Martha Munk midlertidigt forflyttes fra politistationen i Nykøbing Sjælland til den endnu mindre jyske station i Lemvig. Det varer dog ikke længe, før den ro og rekreation, hun har så hårdt brug for, bliver flået midtover, og hun kastes ud i en uhyggelig sag. For der i det storslåede nordvestjyske ulveland er de lokale indbyggeres værste frygt ved at blive til virkelighed. ”Ulven kommer!” har vestjyderne i årevis råbt for døve ører, mens kreaturer og får er blevet dræbt på markerne. Men da en kvinde bliver angrebet, gjalder råbet mellem klitter, fiskekuttere og de mange kirketårne endnu højere og mere desperat, og Martha må lægge sine personlige problemer og kærlighedsforviklinger til side.