Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
50 Kr
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag

”Fraværets tegning” - foredrag af billedkunstner Peter Callesen

23.08.22
Billedkunstneren Peter Callesen har i de senere år hovedsageligt arbejdet med det hvide papir, ofte blot et A4-ark, som udgangspunkt for store eksistentielle emner som livet, kærligheden, døden og troen, - men også dramatiske og eventyrlige fortællinger. 

Ud af papiret skærer han silhuetter, som transformeres til små fantastiske 3-dimmensionelle figurer, som ofte står i kontrast til den silhuet, som de efterlader.

Peter Callesen vil præsentere os for sine mange værker samt fortælle om tilblivelsen og tankerne omkring værkerne. For mere info om kunstneren se www.petercallesen.com

Kort biografi: Callesen er født I Herning i 1967. Han har studeret kunst på Det Jyske Kunstakademi og på Goldsmiths College i London. Callesen startede sin karriere med maleriet, senere bevægede han sig over video- og performancekunst. Siden 2003 har han hovedsagelig arbejdet med skulpturelle udtryk i papir.

Peter Callesen har udstillet rundt om I verden på gallerier og museer. I 2009 -10 skabte han bl.a. museumsudstillingen “Ud af Intet”, som turnerede mellem 4 kunstmuseer i Danmark og Norden. På de seneste har han lavet flere udsmykningsopgaver, bl.a. en ny alterudsmykning til Margrethekirken i Valby og et “Samtaletårn” til Silkeborg Højskole. Peter Callesen modtog I 2009 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat og i 2010 Akademiets Eckersberg Medalje.

Foredraget udspringer af udstillingen ”Glæden ved at tegne” af TEIKN. Udstillingen kan ses i PAKHUSgalleriet fra den 13. august til 3. september.