Om dette arrangement

Tid
9:45 - 16:00
Pris
Gratis
Target
For voksne
Foredrag

Arkivuddannelse Efterår 2020

21.10.20 - 25.11.20
Er du interesseret i lokalhistorie, og har du lyst til at blive en del af Odsherred Lokalarkiv? Så har du nu muligheden for at komme på arkivuddannelse og lære at arbejde med Odsherreds lokalhistorie.

Odsherred Lokalarkiv kan igen i år tilbyde arkivuddannelse for nye og interesserede frivillige, som gerne vil deltage i det lokalhistoriske arbejde på arkivet.

Uddannelsen og det frivillige arbejde foregår i hyggeligt samvær med andre historisk interesserede, og samtidig bliver der rig mulighed for at fordybe sig i Odsherreds spændende historie. Fem timer ugentligt deltager de frivillige i det vigtige arbejde med at registrere og efterbehandle lokalhistoriske arkivalier og fotos på Odsherred Lokalarkiv. De frivillige får bl.a. indsigt i lokalarkivets samlinger, arbejdet med arkivalierne, behandling af fotos og formidling af lokalhistorien.

Uddannelsen foregår over flere dage hen over efteråret, og det koster ikke noget at være med. Man skal være fyldt 60 for at deltage. 

Om uddannelsen:

  • Undervisning i behandling og registrering af arkivalier bliver afholdt onsdag den 21. oktober og onsdag den 4. november 2020.
  • Undervisning i registrering af billeder bliver afholdt onsdag den 18. november og onsdag den 25. november 2020.

Alle undervisningssessioner foregår kl. 9.45-16 i Odsherred Lokalarkivs lokaler i Vig. Der bydes på morgenkaffe/the med brød samt frokost.

Tilmelding:

Er du interesseret i at blive frivillig og komme med på uddannelsen, kan du kontakte bibliotekarerne Kim Mariegaard og Jens Hjorth Hansen på telefon: 5966 5000 eller e-mail biblioteket@odsherred.dk senest onsdag den 7. oktober 2020.