Folkekøkken i Pakhuset
Folkekøkken i Pakhuset

Om dette arrangement

Tid
18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Folkekøkken

Folkekøkken og Din torsdag i Pakhuset med Peter Ankarfeldt og Åben mikrofon

25.11.21
Vi åbner dørene til Folkekøkken kl. 17, og efter spisning er der musikalsk underholdning med Peter Ankarfeldt og Åben mikrofon.

Folkekøkkenet er en fast del af programmet for Torsdag i Pakhuset. Det er et fællesskab, hvor borgere mødes på tværs af alder, køn og fritidsinteresser for at spise sam­men og hygge sig.
Maden bliver leveret af Lokalkompagniet, der altid disker op med både en kødret og en vegetarret.
Vi åbner døren kl. 17 og sælger madbilletter til 65 kroner efter "først til mølle princippet". 

Aftenens menu:

Kød: Butter chicken med stegte kartofler

Vegetar: Indisk dahl

Efter maden fortsætter aftenen med forskellig underhold­ning.

Covid-19 retningslinjer for arrangementer i kulturhusene
Du skal, da BOKs kulturhuse går ind under regeringens retningslinjer for indendørs serveringssteder, vise coronapas til arrangementer i Pakhuset og Aksen. Husk derfor at medbringe et gyldigt coronapas, som du kan vise i døren.

Om Peter Ankarfeldt

”Din Trubadur” – hvis borgerlige navn er Peter Ankarfeldt - underholder til Folkekøkken i Pakhuset. Peter har igennem årene udgivet 3 soloalbum med egne sange og viser, som består af en række sjove og livsbekræftende numre, der handler om stort og småt her i tilværelsen og altid med et blink i øjet – humoren betyder meget.

Når ”Din Trubadur” underholder, så er det altid i øjenhøjde med publikum og det bliver aldrig kedeligt. Sangene bliver præsenteret med små anekdoter og historier om tilblivelsen og ofte er der et omkvæd, som man hurtigt kan synge med på. Til aftenen i Pakhuset medbringer Peter et stærkt hold af sine musikalske venner. På guitar er det Tom Eriksen som tryller dejlige toner frem.  På cajun og kor er det Lars Lundgaard, der formår at få cajun’en til at lyde som et mindre trommesæt. På bas og kor er det Morten Ankarfeldt, som er et kendt navn i ind- og udland – ikke mindst i jazzkredse.

Peter har i øvrigt spillet og underholdt i over 45 år og vil af nogle være kendt som medlem af kvartetten ”Kometerne”, som gjorde Odsherred usikker i 90’erne. Dernæst optrådte han med vokalkvartetten ”Kvart i fire” i en årrække – og de senere år har det primært været solo som ”Din Trubadur”.

Om Åben Mikrofon

Torsdage med lokal musik slutter med åben mikrofon, hvor vi inviterer lokale musikere op på Pakhusscenen for at spille for publikum og med hinanden. Undervejs vil en jammaster styre slagets gang. Hvis du ønsker at spille til Åben mikrofon, skal du henvende dig til jammasteren, som skriver dig på en tavle. På tavlen kan man se, hvem der spiller hvornår – og hvis man har lyst til at spille med hos én af de andre, kan man forberede sig på det og byde ind undervejs.