Om dette arrangement

Tid
18:00
Pris
Hovedret 80 kroner (30 kroner for børn) - Dessert 15 kroner
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Folkekøkken

Folkekøkken og danseaften med DJ Rønnefar Firkant og DJ Far Vender Plader

02.11.23
Alle er velkomne, når vi hver torsdag fra 31. august til 7. december inviterer indenfor til Folkekøkken med hyggeligt samvær og efterfølgende underholdning i form af enten lokal musik, dans, quiz og meget mere. Book din billet i forsalget.

Folkekøkkenet er en fast del af programmet for vores torsdage i Pakhuset. Det er et fællesskab, hvor borgere mødes på tværs af alder, køn og fritidsinteresser for at spise sammen og hygge sig. Maden bliver leveret af vores lokale kok, der altid disker op med både en kødret og en vegetarret. En hovedret koster kr. 80 (børn op til 12 år, kr. 30), mens dessert kan købes for kr. 15.

Efter spisning fortsætter aftenen med forskellig underholdning.

 

Billet 

Som noget nyt kan du købe din madbillet og dessert på forhånd her på hjemmesiden. Det har vi indført for at undgå lange køventetider inden Folkekøkkenerne. Vælg mellem billet til tallerken med eller uden kød.

*OBS! Drikkevarer bestilles i baren på aftenen*

 

Menu

Oksesteg m. glaseret løg, blomkål, gulerødder, hvide kartofler og skøn sovs. Spidskåssalat med rosiner. 

Vegetar: Tortilla m. pipfri kylling, gulerødder, løg og tomat, mozarellaost og spidskålssalat med rosiner. 

 

Underholdning denne torsdag: Danseaften med DJ Rønnefar Firkant og DJ Far Vender Plader

Når der er danseaften, rydder vi efter maden gulvet for stole og borde, så de, der har lyst, kan tage en swingom eller to. 

Til november kommer intet mindre end to dj's til at lægge lydsiden til Pakhusets danseaften. I lækkert sammenspil vil Rønnefar Firkant og Far Vender Plader spille de reneste vinylplader og lade nålen danse til det bedste fra hver deres samling.

Kridt danseskoene og glæd jer til en aften med musik man ikke kan sidde stille til. Med farverne på tøjet og det skarpeste overskæg vil der blive smidt plader gennem luften i høj fart i det bedste humør.