Om dette arrangement

Tid
18:00
Pris
80 kroner for madbillet
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Folkekøkken

Folkekøkken, lokal musik med Tom Eriksen og Åben Mikrofon

25.01.24
Alle er velkomne, når vi hver torsdag fra januar til april inviterer indenfor til Folkekøkken med hyggeligt samvær og efterfølgende underholdning i form af enten lokal musik, dans, quiz og meget mere. Book din billet i forsalget.

Folkekøkkenet er en fast del af programmet for vores torsdage i Pakhuset. Det er et fællesskab, hvor borgere mødes på tværs af alder, køn og fritidsinteresser for at spise sammen og hygge sig. Maden bliver leveret af vores lokale kok, der altid disker op med både en kødret og en vegetarret. En hovedret koster kr. 80 (børn op til 12 år, kr. 30), mens dessert kan købes for kr. 15.

Efter spisning fortsætter aftenen med forskellig underholdning.

Menu

Ovnstegt kylling med bagte kartofler med squash, aubergine og løg i fyldig tomatsauce med hvidløg og basilikum. 

Vegetar: Falafler med bagte kartofler med squash, aubergine og løg i fyldig tomatsauce med hvidløg og basilikum.

Billet 

Du kan købe din madbillet og dessert på forhånd her på hjemmesiden. Det har vi indført for at undgå lange køventetider inden Folkekøkkenerne. Vælg mellem billet til tallerken med eller uden kød.

*OBS! Drikkevarer bestilles i baren på aftenen*

 

Underholdning denne torsdag: Lokal musik med Tom Eriksen og Åben Mikrofon

Tom Eriksen er sangskriver og guitarist og har spillet i en del forskellige bands siden midten af 60’erne.

De seneste 15 år har han hovedsagelig optrådt med egne sange, men også indspillet ni cd´er med det tyske orkester 'Shiregreen.  

Tom er tidligere underviser på det gamle psykiatrihospital, aktivt medlem af Odsherred Sangskriverklub og var med i Psykiatri Museets formidlingsprojekt ”Sindssygesange” tilbage i 2015.

I Pakhuset vil Tom synge et udvalg af de sange, han skrev til projektet og binde dem sammen med sine oplevelser fra psykiatrihospitalet.

Ved hjælp af en blanding af overtalelse og bestikkelse har Tom lokket Niels Bugge fra ”Nice Guys” til at spille med. Dog ikke på guitar som Niels plejer, men på bas.

 

Om Åben Mikrofon

Torsdage med lokal musik slutter af med Åben Mikrofon, hvor vi inviterer lokale musikere op på scenen for at spille for publikum og med hinanden. Undervejs vil en jammester styre slagets gang.

Hvis du ønsker at spille til Åben mikrofon, skal du henvende dig til jammesteren, som skriver dig på tavlen. Her kan du se, hvem der spiller hvornår – og hvis du har lyst til at spille med hos én af de andre, kan du byde dig til undervejs.