John Larsen foran mikrofon

Om dette arrangement

Tid
18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Folkekøkken

Folkekøkken, John Larsen & Åben Mikrofon

27.04.23
Alle er velkomne, når vi hver torsdag fra 12. januar til 27. april inviterer indenfor til Folkekøkken med hyggeligt samvær og efterfølgende underholdning i form af lokal musik, dans, quiz og meget mere.

Dørene til Folkekøkken åbner klokken 17, og maden serveres klokken 18. Du kan ikke bestille madbillet på forhånd, men kan købe i baren, når du møder op.

Maden leveres af vores faste kok, som altid disker op med en lækker kødret og et vegetarisk alternativ. Efter spisning er der underholdning, som starter klokken 19. 

  • Pris for hovedret: 75 kr.
  • Pris for dessert: 15 kr. 

Lokal musik med John Larsen

John Larsen fortæller om sit musikalske virke og sin optræden i Pakhuset:

Første gang jeg var ude at spille sammen med et band, var jeg 15 år. Derfra har musik været til stede i hele mit liv. Som udøvende, lyttende og som underviser. For mig er musik noget der knytter bånd. Sammenhængen mellem publikum og scene er unikt for musik som kunstart. Det gælder for alle genrer og scener.

De fleste her i byen kender mig som udøvende med Nice Guys, og så måske også som mangeårig leder af Pakhuset, Aksen og bibliotekerne.

Denne torsdag aften vil jeg gerne præsentere noget af den musik som har betydet meget for mig – og jeg håber at kunne knytte bånd med publikum denne aften. Der vil blive mulighed for både at lytte, synge og hvis der er plads – danse.

Om Åben Mikrofon 

Torsdage med lokal musik slutter af med Åben Mikrofon, hvor vi inviterer lokale musikere op på scenen for at spille for publikum og med hinanden. Undervejs vil en jammester styre slagets gang.

Hvis du ønsker at spille til Åben mikrofon, skal du henvende dig til jammesteren, som skriver dig på tavlen. Her kan du se, hvem der spiller hvornår – og hvis du har lyst til at spille med hos én af de andre, kan du byde dig til undervejs.