Om dette arrangement

Tid
18:00
Pris
65 Kr
Bibliotek
Target
For alle
Folkekøkken

AFLYST - Folkekøkken og Fru Jensen Band i Pakhuset

05.11.20
Kom og spis i Pakhuset

VIGTIGT: På grund af restriktioner i forbindelse med COVID-19 er der indtil videre pladsbegrænsninger på alle BOK’s arrangementer. 

Som noget nyt skal du derfor købe en billet til Folkekøkken i Pakhuset. 

Du kan ikke bestille mad i baren på dagen. Du bedes derfor tilvælge enten kødret eller vegetarret som en del af din billet, når du bestiller via vores hjemmeside. 

 

Efter spisningen får vi besøg af Fru Jensen Band, men på grund af Covid-19 må vi desværre ikke danse men vi kan lytte og nyde den gode musik.

”Fru Jensen Band” udspringer af det hedengangne ”Fru Jensen”, hvor Dorthe og Benny fra slutningen af forrige årtusinde spillede sammen i 6 år. I 2009 besluttede de så sammen at starte et nyt band ”Fru Jensen Band”, hvor præmisserne var glad musik fra den gode periode fra 60’erne og fremefter. De er begge er vokset op med Beatles, Rolling Stones, Pink Floyd, Gary Moore, Clapton, Joe Cocker, Genesis, Gloria Gaynor, Gasolin, Kim Larsen o.s.v. - navne som man kun kan blive inspireret og glad i låget af. Fra 2009 til 2015 spillede bandet med skiftende besætning, hvilket gav en masse ny inspiration, og i september 2015 nåede de frem til den nuværende besætning:


Dorthe Jensen keyboard, guitar, vokal. Dorthe har altid spillet og sunget, i en musikalsk og udøvende familie, hvor sang og musik havde høj prioritet. Igennem 60’erne og70’erne var det sammenspil på trommer og guitar der trak. I starten af 80’erne var hun med til at starte cabaretgruppen De Hårde Hvidevarer. De turnerede rundt i Danmark i mange år, deltog bl.a i Nordisk Forum i Oslo og vandt desuden en kulturpris. I 90’erne begyndte hun at spille keyboard i et band, der bl.a. spillede på Island, frem til hun var med til at danne bandet Fru Jensen.


Ole Danielsen guitar, vokal, kor. Ole købte sin første guitar af en klassekammerat i 7.kl for 30,- og har spillet siden … guitaren er dog blevet skiftet ud undervejs. Han har spillet i mange forskellige sammenhænge i Storkøbenhavn og fra 1974 i Holbækområdet, hvor det først var en årrække i Ole Bole Band og derefter 20 år i det syv mand store rock’n’soul-band Instant On.


Allan Enggaard bas, vokal, kor. Allan startede i de glade pigtråds dage med at spille guitar, midt i 60´erne, i diverse store landskendte beatklubber i flere forskellige bands. Turnerede derefter rundt i hele Danmark med et populært danseband igennem 70´erne og 80´erne. Spillede herefter freelance, indtil han fandt sammen med Fru Jensen. Benny Plambeck trommer, kor.


Benny stammer fra en meget musikalsk familie og har spillet og sunget siden han var helt lille. Op igennem 60´erne har han spillet i en del bands og er bl.a. amtsmester i beatmusik 1967 (Old Heart Seven) og i 1968 (Why Not) og har turneret rundt i hele Danmark bl.a. med et populært danseband igennem en årrække. I en 10-årig periode har han spillet freelance, indtil han fandt sammen med Fru Jensen.

 

 

Tags