Om dette arrangement

Tid
18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Folkekøkken

AFLYST - Folkekøkken og Lokal musik med Peter Ankarfeldt i Pakhuset

29.04.21
Arrangementet er aflyst pga Covid-19 restriktioner

Folkekøkkenet er en fast del af programmet for Torsdag i Pakhuset. Det er et fællesskab, hvor borgere mødes på tværs af alder, køn og fritidsinteresser for at spise sam­men og hygge sig.

Maden bliver leveret af vores faste lokale kok, der altid disker op med både en kødret og en vegetarret.

 

Aftenens menu findes på odsbib.dk, hvor du også skal bestille din madbillet på forhånd – der kan ikke bestilles mad i døren på aftenen.

 

Efter maden fortsætter aftenen med den lokale musiker Peter Ankarfeldt

”Din Trubadur” – hvis borgerlige navn er Peter Ankarfeldt - underholder torsdag den 29.april kl. 19-20 i Pakhuset.

Peter har igennem årene udgivet 3 soloalbum med egne sange og viser, som består af en række sjove og livsbekræftende numre, som handler om stort og småt her i tilværelsen og altid med et blink i øjet – humoren betyder meget.

Når ”Din Trubadur” underholder, så er det altid i øjenhøjde med publikum og det bliver aldrig kedeligt. Sangene bliver præsenteret med små anekdoter og historier om tilblivelsen og ofte er der et omkvæd, som man hurtigt kan synge med på.

Til aftenen i Pakhuset medbringer Peter et stærkt hold af sine musikalske venner.

På guitar er det Tom Eriksen som tryller dejlige toner frem.  På cajun og kor er det Lars Lundgaard, der formår at få cajun’en til at lyde som et mindre trommesæt. På bas og kor er det Morten Ankarfeldt, som er et kendt navn i ind- og udland – ikke mindst i jazzkredse.

Peter har i øvrigt spillet og underholdt i over 45 år og vil af nogle være kendt som medlem af kvartetten ”Kometerne”, som gjorde Odsherred usikker i 90’erne.

Dernæst optrådte han med vokalkvartetten ”Kvart i fire” i en årrække – og de senere år har det primært været solo som ”Din Trubadur”.

Læs mere på www.dintrubadur.dk.

Så velkommen til en dejlig aften i Pakhuset i selskab med Peter og hans musikalske venner.

Tags