Rundt rødt logo med en cykel i midten og teksten "Touren i Odsherred 2022"

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Diverse

Tour de France i Nykøbing Sjælland

01.07.22 - 02.07.22
Fredag den 1. og lørdag den 2. juli fejrer Nykøbing Sjælland, at Tour de France kører gennem Odsherred, med storskærmsvisning på Pakhustorvet og gang i gågaden.

Odsherred Bibliotek, Borgerservice og Kulturhuse byder sammen med Odsherred Erhversforum, Visit Odsherred og Købstaden Nykøbing Sjælland velkommen til to dage i cyklingens tegn.

Vi sætter en storskærm op på Pakhustorvet, hvor man både kan se med fredag, hvor enkeltstarten cykler gennem København, og lørdag, hvor Touren kører gennem Odsherred. Lørdag skaber vi desuden dejlig fransk stemning, når Jacob Fischer Quartet feat. Francesco Cali spiller jazz med ægte middelhavsstemning. 

Der vil være ølsalg på pladsen, og baren i Pakhuset er åben. 

Program for Pakhustorvet:

Fredag den 1. juli:

  • kl. 15: Storskærmsvisning på Pakhustorvet (vi følger enkeltstarten fra København)

Lørdag den 2. juli:

Gang i gågaden efter storskærmsvisning

Efter storskærmsvisning er der stadig masser, du kan lave. Du kan for eksempel tage en gåtur ned gennem Nykøbings hyggelige, flagklædte gågade, hvor Købstadens butikker holder åbent til klokekn 19 både fredag og lørdag. 

Du kan også spise på én af byens restauranter eller slukke tørsten på en beværtning, hvor du flere steder også kan opleve live-musik. 

Arrangementet er støttet af Sparekassen Sjælland-Fyn, Kaj Larsen A/S, Feriepartner Odsherred, Odsherred Kommune, Super Brugsen Nykøbing Sj. og EC-EL. 

 

Tour de France for børn?

Vi har også et cykelarrangement for børn på programmet. Torsdag den 30. juni klokken 10 besøger Skrallebang vores udendørs scene på Pakhustorvet med arrangementet "Tour de cykelmyg" for de 2-7 årige og deres voksne. Du kan læse mere om arrangementet og finde billetter her: https://odsbib.dk/arrangementer/boern/tour-de-cykelmyg-med-skrallebang