Garnnøgler og strikkepinde

Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Diverse

Garnfest

03.10.21
Odsherred Bibliotek inviterer sammen med en række lokale garnbutikker til Garnfest. På dagen fejrer vi alt, der har med garn at gøre – fra strikning til hækling over filtning, og meget, meget mere.

I Odsherred er der mange, som arbejder med garn både professionelt og som hobby. Dem bringer vi sammen til Garnfesten gennem workshops, boder hvor de handlende viser deres produkter frem, en GarnCafé hvor man kan få hjælp af dygtige håndarbejdsfolk og relevante foredrag. 

Garnfesten bliver holdt i Aksen Kulturhus og er åben for alle. Du kan komme fordi med dit nørkelearbejde, nyde noget at drikke i caféen eller deltage i de spændende oplæg. 

Program

  • Kl. 10.00: Dørene åbner
  • Kl. 11.00: Foredrag - Pia Heike Johansen fra Det Vilde Spinderi: om gentænkning af design, medejerskab, lokale uddannelser og job
     (fri entré) - læs mere om Det Vilde Spinderi her: https://www.odedanmark.dk/ 
  • Kl. 12.00: Det Lille Bitte Strikkebogsshow ved Camilla Sejerøe: et føle-strikke-røre-show (fri entré) - læs mere nedenfor
  • Kl. 14.00: Foredrag - Badass broderi der virkelig kan noget: Broderisten fortæller (kræver billet, tilmeld dig foredraget her - prisen er inklusiv broderikit)

Der vil være åben cafe med kaffe, vand og kage fra klokken 10 til 15. Dørene lukker kl 16.

Om "Det lillebitte strikkebogsshow"

Det lillebitte strikkebogs-show rejser landet rundt med kufferterne fyldt med de lækreste strikkebøger. Der er mange, og de er meget forskellige, farverige og flotte. Camilla, der er bibliotekar, anmelder og strikkebogsentusiast fortæller på munter vis om alle de skønne bøger og om tendenserne inden for strik. Du får rig mulighed for at kigge, bladre og snakke med undervejs. Så hvordan ser tidens strikkebøger ud? Camilla kommer med sit bud.

Medbring gerne strikketøj!

Vil du bidrage?

Vi leder også efter dig, som har lyst til at bidrage på dagen. Læs mere om, hvordan du kan komme med i Garnfesten her.