Om dette arrangement

Lokalitet
Pakhuset
Vesterbro Torv 4
4550 Nykøbing Sj
Danmark
Tid
16:00 - 18:00
Pris
0 Kr
Bibliotek
-nothing-
Diverse

Bliv besøgven i Nykøbing Fængsel: Informationsmøde

23.08.18
Røde Kors søger i samarbejde med Kriminalforsorgen og BOK – Odsherred Bibliotek, Borgerservice og Kulturhuse, frivillige besøgsvenner/læseklubvenner til Nykøbing Fængsel.

De tre organisationer samarbejder om et pilotprojekt, hvor de indsatte i Nykøbing Fængsel tilbydes en udvidet bibliotekstjeneste, deltagelse i læseklub samt muligheden for at få en besøgsven.

En besøgsven gør en enorm forskel for den kriminelles hverdag i fængslet i og med at denne hjælper den indsatte til at bevare en forbindelse til det normale samfund.

Som besøgsven skal man være en person der er rummelig og god til at lytte, har en god portion livserfaring i bagagen, og har lysten til at dele sit overskud med et menneske i en svær situation.

Som kulturfrivillig i fængslet, er man med til at arrangere læseklub en gang om måneden, i samarbejde med bibliotekar Kim Mariegaard fra BOK. Her taler frivillige og indsatte sammen om månedens bog, og filosoferer over tematikker, oplevelser og erfaringer.

For at blive besøgsven eller læseklubven forventes det at man: 

  • kan afsætte et par timer til besøg hver 14. dag ELLER
  • kan deltage i en læseklub i fængslet en gang om måneden
  • er fyldt 25 år
  • har en ren straffeattest
  • kan deltage i en introduktionsdag i København d. 15. september kl.10.00-16.30

Der afholdes informationsmøde d. 23. august kl. 16-18 i Pakhuset, Vesterbro Torv 4, Nykøbing Sj. Til mødet vil Nykøbing Fængslets ledelse, Kriminalforsorgen samt repræsentanter fra Røde Kors og BOK være til stede.
 
Spørgsmål mm. kan rettes til Anne Karen Ursø (Røde Kors), på e-mail ankar@rodekors.dk, eller Kim Mariegaard (Bibliotek), på e-mail kma@odsherred.dk