Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
0 Kr
Bibliotek
Din torsdag i Pakhuset

Din Torsdag i Pakhuset

21.03.19
Humoristen Storm P. Foredrag v. Nikolaj Brandt museumsinspektør ved Storm P Museet i Kbh.

De fleste kender Storm P. for hans vanvittige opfindelsestegninger og tusinder af avistegninger som Dagens flue og Peter og Ping. Udover at være bladtegner var Storm P. imidlertid også varieté-kunstner, forfatter og ikke mindst maler. Humoren og satiren hos
Storm P. berører ofte livets helt store spørgsmål, og han spadserer lige ind i hjertet på de fleste. Nikolaj Brandt tegner et rids af kunstneren og humoristen Storm P., og fortæller om museets arbejde med at formidle og forske i den folkekære kunstner. Der vises en
perlerække af tegninger, malerier og fotos undervejs.


Nikolaj Brandt (f. 1968) er kunsthistoriker og har siden 2009 været museumsinspektør på Storm P. Museet. Nikolaj Brandt arbejder dagligt med formidlingen af Storm P. i museets udstillinger, forvaltning af samling mm. Han har gennem årene givet stribevis af foredrag
og medvirket i flere udsendelser om Storm P. og museets særudstillinger i radio og tv.


Nikolaj Brandts seneste forskning er artiklen Humorist i hagekorsets skygge, om Storm P. i tiden op til og under besættelsen (udgivet i Perspective, oktober 2018).