Plakat fra forestillingen

Om dette arrangement

Tid
10:30
Pris
30 Kr
Bibliotek
Målgruppe
For børn
For børn

AFLYST - Teater for større børn - "Levertyven"

21.10.23
ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST. Det var god dag, et godt venskab, en varm sommer, indtil ét fejltrin, én eneste dårlig beslutning og stien drejer, ind i mørket, ned i ulykkerne… i kælderens dyb finder drengene… noget. Noget de skulle have ladet ligge…

På vejen mellem barn og voksen, kommer to drenge til at træde på stregerne og langt hen over én af dem, på deres vej til slagteren. Det fører dem ned i den mørkeste kælder hvor de møder døden, et lig af en hjemløs der har varmet sig. En dolk kommer frem, en mave bliver snittet op, en lever kommer ud.... problemerne er løst... for en stund...

Levertyven er en fortælling om venskab og blodbånd - om dolken i ryggen - og i maven om hvordan leveren siger "Svump" når den kommer ud, mens løgene bliver bløde på panden og nu er de alene hjemme...

Kære voksne, der tænker på at købe denne teaterforestilling til nogle stakkels uvidende og uskyldige børn. Vi må advare…. opfordre til at tænke endnu en gang… Det er uhyggeligt, skræmmende, hårrejsende, frastødende, ækelt, væmmeligt, modbydeligt og hæsligt. Der er ingen formildende omstændigheder og ingen udvej, når du først er kommet ind… ser du – når nogen køber en gyserforestilling – så skal de jo gøres bange. Så er I advaret!

Forestilingen koster 30 kr. for voksne og har fri entre for børn. Bemærk at der skal downloades en billet til alle, både børn og voksne. "Levertyven" er en forestilling for de 12-16 årige.