Om dette arrangement

Tid
11:00
Pris
50 Kr
Lokalitet
Pakhustorvet
Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sj
Target
For børn
For børn

Kalles store trommeshow

07.07.21
Når Kalles Store Trommeshow kommer til Nykøbing, kan man opleve næsten alle musikalske stilarter, spillet på nye musikinstrumenter såsom balloner, sprøjtefløjte, samuraisværd og grise. Man kommer også til at møde 'vinkelsliberen Villy', 'boremaskinen Boris' og 'Bente Ballonrina’.

Børnene overraskes af en næsten to meter høj mand på scenen, som elsker at spille på trommer. Han spiller så meget trommer, at han næsten SELV er blevet til en tromme. For i brystkassen på både børn og voksne sidder hjertet som holder rytmen dagen lang. Det er derfor, at Kalles trommemusik går lige i kroppen og i hjertet. De fleste må danse, klappe og råbe, når de er til koncert med Kalle, for det kan han bare ikke selv lade være med.

Kalle Mathiesen er uddannet trommeslager ved Rytmisk Musikkonservatorium og er bl.a. kendt fra Ramasjang-serien Kalles Danmarkstour. Der kan købes kaffe, te, sodavand, juice og vand i Pakhuset fra dørene åbner kl. 10:00.

 

Om arrangementer og COVID-19:

Du kan følge dig helt tryg, når du deltager i BOKs arrangementer. Vi overholder alle retningslinjer for afstand, værnemidler og afspritning og tjekker coronapas i døren. Husk derfor mundbind eller visir samt gyldigt coronapas, når du kommer til et arrangement.