Torsdag den 1. oktober går børnebibliotekarerne live på Odsherred Biblioteks Instagram med inspiration til bøger, der kan genantænde læselysten hos børn.
Hvad gør man, når læselysten begynder at vakle? Det sætter børnebibliotekarerne fokus på, når de går live på Instagram direkte fra biblioteket.
Den første Instalive har temaet Bøger til bogdropperalderen og er for dig, der kender et barn, som er gledet lidt væk fra læsningen – eller gerne vil forebygge, at det sker. Børnebibliotekarerne guider til gode læseoplevelser, der kan genantænde læseglæden og give nye favoritserier på hylden. Perfekt til både børn og voksne, der mangler nye idéer.