Kommunalvalg 2025: Tre kommunalpolitiske samtaler i Odsherred

Op til kommunalvalget den 18. november inviterer vi til tre kommunalpolitiske samtaler med politikere og borgere.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Bibliotek
Aksen
Adresse

Centervejen 91
4550 Asnæs
Danmark

Kom med til en kommunalpolitisk samtale mandag den 27. oktober kl. 19, hvor politikere og borgere kan lytte og stille nysgerrige og opklarende spørgsmål til hinanden så alle går klogere fra mødet. Det foregår samme som mange af landets biblioteker afholder ”Danmarks Største Vælgermøde”, der skaber synlighed om biblioteket som demokratisk samlingspunkt i hele landet.

I denne samtale sætter vi fokus på politikernes arbejde, og kandidaterne fortæller om de forventninger og erfaringer, de har med at sidde i en kommunalbestyrelse.

Dette er den første ud af i alt tre kommunalpolitiske samtaler - arrangeret af Odsherred Bibliotek, Borgerservice og Kulturhuse, der finder sted op til kommunalvalget den 18. november 2025. Efterfølgende uge vil vi sætte fokus på Ældres liv i Odsherred i samarbejde med Ældrerådet og Unges liv i Odsherred  i samarbejde med Ungebyrådet. 

Der vil senere komme mere information og oplysninger om tid, sted samt dato for disse samtaler her på hjemmesiden.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig på forhånd. Dørene åbner kl. 18.30.